Familien Schobius

Slægtens historie, som vi er vokset op med den og hvad vi senere har fundet ud af. F.eks har vi altid hørt: - at slægten kommer fra Polen - at navnet stammer fra et bjerg - at stavemåden blev ændret, da de kom til Danmark.

Følgende kunne man læse i "Forposten" 17 apr 1900:

Det var i det Herrens Aar 1795, da Polen deltes for tredie gang, og Prøjsen, Østrig og Rusland ranede hver sin Del af det ulykkelige Land; Kong Stanislaus August blev forvist og med ham en Mængde Polakker, men de allerfleste, først og fremmest naturligvis de, som stod med de rede Penge i Haanden, flygtede frivilligt

Det polske Rige som saadant var opløst og ophørt som Rige.

Det var navnlig Italien og Frankrig, der fik deres rigelige Kontingent af Polakker, men ogsaa Danmark saa Exemplarer af det haardt prøvede og forfulgte, mørkøjede og brunhudede Folkefærd.

Blandt disse var Oldefaderen til vor forleden omtalte Kunstner, som har vagt saa stor Opsigt på Charlottenborg-Udstillingen med sit store Arbejde: "Det tabte Paradis".

Efter Aars Omflakken naaede endelig Oldefader [Jens Friderich] Schobius til Kjøbenhavn, netop paa den Tid, da under Frederik den 6tes Kronprinsregering de kongelige Silkevæverier, som den Gang fandtes her i landet, blev nedlagt; Fader Schobius fortsatte da Virksomheden - han var nemlig Silkevæver - og det lykkedes ham at oparbejde Driften saaledes, at han i Løbet af Faa aar blev en velhavende Mand.

Saa kom det ulykkelige Aar 1807; Kuglerne regnede ned over den gamle Bydel, og gamle Fader Schobius og Hustru blev begge ramt af en Granat, og i Løbet af faa Dage døde de af Saarene.

De efterlod sig 3 Børn, der ved Krigens og senere ved 1813-Pengekrisens Ulykker sank ned i Armod.

Den ene af disse 3, Bedstefaderen til Christian Schobius, kastede sig over Musiken og blev Militærmusiker; af de 9 Børn, han efterlod sig, har de 5 tjent deres Konge og Fædreland som Befalingsmænd i hæren, et Par af dem baade i de stolte Sejrsaar 1848-49-50 og Nederlagets Aar 1864.

Tilbage er kun Overjergent J. C. Schobius, Regnskabsfører ved Sø-Etatens Hospital, en gammel Hædersmand, der bærer sine snart 60 Aar med militærisk Stolthed, og saa - Daniel Schobius, Faderen til den unge 28-aarige Kunstner, hvis Billede vi i Dag bringer.

Daniel Schobius er ligeledes en Mand paa henved de 60 og var indtil for nogle faa Maaneder siden Aalborg Bys første og største Malermester; saa bristede det for den gamle, hæderlige Mand, der hele sit Liv havde slidt og stræbt for sine Børns Fremtid; en Fallit satte en Stopper for hans Virken: som man siger, fordi han havde ofret for meget paa sine Børn, uden at se paa sit eget Vel.

Foruden Christian var der nemlig endnu en Søn, der skulde være Officer, og en Datter, der uddannede sig til Scenen.

En Trøst i Sorgen, en Glæde i Ulykkens Tid maa det være for den gamle Daniel Schobius at se sin Søns Navn omstridt og debatteret, fordi han har skabt Udstillingens Sensationsbillede, det Billede, der maaske skal hæve det gamle polske Navn til Ære og Anseelse.

Vi skylder Sandheden at sige, den unge Kunstner er ingenlunde, saaledes som adskillige har ment, Dilettant; han har faaet sin Uddannelse, først under Vermehren og senere under Hahrtmann.

Han brød med Vermehren, fordi denne en Dag under Undervisningen på Akademiet tillod sig følgende Bemærkning overfor den unge Mand:

"Hvad er det for noget Snuskeri, de sidder der og laver, Schobius; De bliver skam aldrig i Deres livskabte Dage til Kunstner; tag De hellere og pak Deres Sager sammen og gaa..."

Og Schobius tog sine Sager, gik sin Vej og blev Kunstner og - Udstiller på Charlottenborg.

Fakta

Silkevæver Jens Friderich Schobius blev gift i København i 1785 og har således været i Danmark såvel under 3. som under 2. deling af Polen. Det må derfor have været en følge af Polens 1. deling i 1772, at han "Efter Aars Omflakken endelig naaede til Kjøbenhavn"

Den videre historie

En anden bror til Daniel Schobius, Johan Andreas Schobius, kom allerede som 14-årig i 1846 i hæren som spillemand ved 11. bataillon, hvor han gjorde tjeneste indtil han i 1874 blev flyttet til 29. bataillon som oversergent. I 1877 overgik han til 6. bataillon.

Han deltog i krigen 1848-50. Blev hårdt såret i Slesvig og taget til fange indtil slutningen af 1848. Blev såret igen ved Bustrup og taget til fange indtil midt i juli 1864. Og blev Dannebrogsmand 25 Jul 1875.>

Johan Andreas fik 5 børn, heriblandt Maler Charles Vilhelm Schobius, som var far til vores farfar Laurits Walter Viggo Schobius.

Charles Vilhelm købte i år 1900 huset på Jyllandsvej 26, Frederiksberg, som forblev i familiens eje indtil farmor Lilys død jan 1996.

Farfar Laurits blev udlært i Faaborg i en købmandsforretning og blev senere ekspedient i en skotøjsforretning i København. I 1928 rejste han til Canada og blev der i 2 år. Han kom derefter hjem igen og blev repræsentant for støvsugere og fik efterhånden oprettet en selvstændig forretning med salg og reperation af brugte støvsugere. Det begyndte i det små oppe på loftet Jyllandsvej 26. Senere lejede han en kælder i nr 22 og overtog derefter forretningen i nr 19.

Alle farfar Laurits efterkommere lever stadig: 4 børn - 11 børnebørn - 13 oldebørn samt 1 tipoldebarn

Familien Andrés

Heinrich Daniel Andrés var væver og kom til Danmark fra Holsten. Han var født i Neumünster i 1840, hvorfra han rejste med sin familie til Hellebæk i 1874. Ifølge hans tyske soldaterbog var han dansk soldat fra juni 1863 og har sikkert deltaget i krigen 1864 på dansk side. Senere kom han til at tjene i den preussiske hær, hvorfra han fik tilladelse til at rejse til Danmark i 1874. Tilladelsen gjaldt for 1 år og blev fornyet for nok 1 år, hvorefter Heinrich Daniel Andrés sandsynligvis ikke syntes, det var umagen værd at søge om yderligere forlængelse.

Nu boede og arbejdede han fast i Hellebæk. Hans søn og sønnesønner blev senere tekniske ledere af fabrikkerne.

Gustav Hamann ansatte i 1898 Johannes Heinrich Andrés, søn af Heinrich Daniel Andrés, som teknisk leder af fabrikken. Johannes Heinrich Andrés var født i 1874 i Hellebæk, hvor hans far var vævemester. Han startede i en alder af 8 år på klædefabrikken som spindedreng og kendte således klædefabrikationen fra bunden. Han studerede senere i udlandet, hvor han også arbejdede i forskellige fabrikker. I 1898 opholdt han sig ved Rio Grande, hvortil Hamann sendte bud efter ham. Han var direktør for Hellebæk Fabriker 1898-1930 og en af de dygtigste fagmænd inden for den danske tekstilindustri.

Johannes Heinrich Andrés indførte uddannelse af spinderne og væverne i Hellebæk. Han syntes, det var meningsløst, at der ikke var en egentlig uddannelse af arbejderne - at være spinder var en profession og ikke bare et arbejde. Direktør Andrés ville have, at man var udlært som 18-årig og forlangte, at man skulle stå mindst 4 år i lære under en svend, før man kunne komme til at passe sin egen maskine. Og når man havde stået i lære i 2 år, kunne man gå til direktøren og bede om et "tillæg" til lønnen. På denne måde sikrede han en arbejdsstyrke, der var blandt de bedste i landet. Da der på mange andre fabrikker ikke fandt en sådan oplæring sted, kunne en væver eller en spinder fra Hellebæk let få ansættelse på andre tekstilvirksomheder rundt omkring i landet.

I juli 1925 blev Daniel Andrés, søn af direktør Johannes Heinrich Andrés, ansat som "designatør" det vil sige ansvarlig for, hvorledes de nye mønstre skulle se ud, og for hvordan man skulle fremstille dem på vævene. Han fik 600 kr. i løn og fribolig i Hellebæk. Dermed var den tredje generation af Andrésfamilien ansat i en ledende stilling ved fabrikkerne.

I 1930 tog direktør Johannes Heinrich Andrés livet af sig. En af hans sønner fandt ham på hans kontor. Daniel Andrés overtog sin fars arbejde som teknisk direktør; han havde været junior-direktør på Hellebæk Fabriker, som selskabet stadig hed, selvom der siden 1925 kun var en fabrik, og han var godt inde i sagerne.

Aktieselskabet fik en egentlig administrerende direktør i 1931, da Th. Eyrich overtog posten på fabrikkens stiftelsesdag, den 9. august. Daniel Andrés kunne ikke sammen med direktør Eyrich. Fra første færd var der lagt op til strid mellem de to, men der var ingen tvivl om, hvem der bestemte - det gjorde Eyrich - bl.a. i kraft af, at hans familie fra 1930 sad på aktiemajoriteten i Hellebæk Fabriker.

I stedet for at kæmpe en ulige kamp blev der telegraferet efter Daniel Andrés' bror, Manuel Andrés, der var i Amerika. Manuel Andrés, var som sin bror, oplært på Hellebæk Klædefabrik, hvor han havde lært det hele fra grunden. Efter 1. Verdenskrig var han sammen med broderen på skole i Spremberg i Tyskland, hvor de lærte den teoretiske side af tekstilfremstillingen, men da skoleopholdet var forbi, var der ikke noget arbejde at få i Danmark. Derfor tog han først til Amerika og senere til Argentina og Brasilien. I Sao Paolo i Brasilien fik han arbejde med at sætte en tekstilfabrik i gang, og her blev han i 5-6 år. Han traf sin kone i denne by og tog hende med hjem, da han blev kaldt til Hellebæk. Det var således en erfaren mand, der kom hjem og blev teknisk direktør - en post, han bestred til 1952 - i stedet for sin lillebror, der nu blev underdirektør. Kort efter rejste Daniel Andrés til Svendborg og blev direktør på en klædefabrik der. Han tog et antal af de dygtigste arbejdere med sig fra Hellebæk.

Fjerde generation af Andrés -familien, Sten Andrés, der som sin far, farfar og oldefar var oplært inden for tekstilindustrien, blev ansat hos Klem og Krüger, der 2/1 1961 havde overtaget Hellebæk Fabriker og var der til 1977, hvor fabrikken lukkede.

Heinrich Daniel Andrés havde flere sønner, heriblandt Ludvig Emil Andrés.

Ludvig Emil Andrés tog allerede som 14-årig ud at sejle. Da en ældre bror skulle påmønstre et skib med kurs mod Afrika, smuttede Ludvig Emil Andrés uset med ombord og gemte sig. Først da skibet var kommet i rum sø, kom han frem. I Afrika var han med på vildtjagt, hvor de indfangede vilde dyr til zoologiske haver.

Ludvig Emil Andrés fik 7 børn, heriblandt Inge Runge Andrés (vores mormor).

Alle mormor Inges efterkommere lever stadig: 4 børn, 9 børnebørn, 12 oldebørn samt 1 tipoldebarn

En sjov lille ting

2 gange har vi nu oplevet 5 samtidigt levende generationer af førstefødte piger:

1. hold: Anna Margrethe - Inge - Lis - Susan - Linette

2. hold: Inge - Lis - Susan - Linette - Celene

  Stamtræ for Schobius-Familien
   Navne Index for Schobius-familen

  Stamtræ for Andrés-Familien
   Navne Index for Andrés-familen